Spilpakke 1: Alt du skal vide om Danmarks nye gambling-lovgivning

Spilpakke 1 er den mest omfattende reform af dansk spillelovgivning siden markedet blev delvist liberaliseret i 2012. Aftalen — med den officielle titel "Et mere ansvarligt spilmarked" — blev underskrevet af 10 ud af 11 partier i Folketinget den 24. oktober 2025 og indeholder gennemgribende ændringer af alt fra reklame og bonusser til affiliate-regulering og spillerbeskyttelse. Men efter et snap-valg i marts 2026 er lovforslaget bortfaldet — og afventer en ny regering.

Herunder gennemgår vi hele pakken fra A til Z: dens baggrund, det politiske landskab, samtlige foreslåede ændringer, branchens høringssvar, og hvad det konkret betyder for spillere, operatører og affiliates i Danmark.

Baggrund: Hvorfor Spilpakke 1?

Da Danmark liberaliserede sit spillemarked med Spilleloven i 2012, var visionen klar: Et reguleret marked med licenserede operatører ville beskytte forbrugerne bedre end et statsmonopol. Ti år senere viser tallene, at reguleringen ikke har holdt trit med markedets eksplosive vækst — særligt inden for online gambling og aggressiv markedsføring.

Tallene bag aftalen

Politikerne bag Spilpakke 1 fremhæver en række bekymrende statistikker:

• Ca. 500.000 voksne danskere — knap hver tiende — har problemer med spil i større eller mindre grad
• 25.000 unge under 18 oplever gambling-relaterede problemer
• Statens indtægter fra spilleafgifter overstiger 2,7 mia. DKK årligt
• ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) har passeret 60.000 registreringer
• Det danske gambling-marked satte omsætningsrekord i 2024 med over 11 mia. DKK i bruttospilleindtægt

Samtidig er kun en brøkdel af statens milliardindtægter fra spilleafgifter gået til forebyggelse og behandling — et punkt, som kritikere fra flere partier gentagne gange har påpeget.

Fire skatteministre, én pakke

Spilpakke 1 er kulminationen på et langstrakt politisk forløb. Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var den fjerde socialdemokratiske skatteminister, der arbejdede med emnet. Hendes tre forgængere — Morten Bødskov, Jeppe Bruus og Rasmus Stoklund — lovede alle reguleringsreformer, men udskød igen og igen de konkrete lovforslag. Medieanalyser har påpeget, at de gentagne forsinkelser rejste spørgsmål om, hvorvidt der var tale om reel politisk vilje eller politisk teater.

Hvorfor "Pakke 1"?

Navnet er bevidst. Ved at nummerere aftalen signalerer politikerne, at mere regulering er på vej. En Spilpakke 2 er allerede bekræftet under udvikling med fokus på:

• Loot boxes i videospil (FIFA/FC-serien, Counter-Strike weapon cases)
• Gaming-gambling-krydsfeltet — mekanikker i videospil, der ligner eller fungerer som gambling
• Nye platforme som Stake og Polymarket, der tilbyder event-baseret væddemål ud over traditionel sport

Komplet tidslinje

Dato	Begivenhed
2012	Spilleloven liberaliserer det danske gambling-marked
2019–2024	Stigende politisk debat om gambling-reklamer og spilafhængighed
24. okt. 2025	Politisk aftale underskrevet af 10 partier hos Skatteministeriet
6. jan. 2026	Høringsfrist udløber — brancheorganisationer, myndigheder og interessegrupper afgiver svar
25. feb. 2026	Lovforslag L 127 fremsættes formelt i Folketinget af skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen
26. feb. 2026	Statsminister Mette Frederiksen udskriver valg — alle 49 ventende lovforslag bortfalder automatisk
24. mar. 2026	Folketingsvalg afholdt. L 127 er formelt bortfaldet under Grundlovens §41
Apr. 2026	Regeringsforhandlinger pågår. Lovforslaget skal genfremsættes fra scratch

Aktuel status: Hvad sker der nu? (april 2026)

L 127 er bortfaldet. Under Grundlovens §41 bortfalder alle ubehandlede lovforslag automatisk, når der udskrives valg. Det er ikke en politisk beslutning — det er en forfatningsmæssig automatisme. Lovforslaget skal genfremsættes og gennemgå alle tre behandlinger i Folketinget forfra, når en ny regering er dannet og en ny folketingssamling begynder.

Regeringsforhandlingerne er stadig i gang efter valget den 24. marts. Ingen af blokkene opnåede rent flertal, og Mette Frederiksen fungerer som kongelig undersøger, der forsøger at danne regering.

Den oprindelige ikrafttrædelsesplan — 1. juli 2026 for første fase og 1. januar 2027 for resten — er med al sandsynlighed ikke længere realistisk. En mere realistisk forventning er, at et nyt lovforslag tidligst kan vedtages i efteråret 2026 med ikrafttræden i første halvår 2027.

En vigtig juridisk detalje: Nogle af initiativerne i Spilpakke 1, der falder under det oprindelige spilleforlig fra 2010, kan kun træde i kraft, når alle forligspartier er enige. Fordi Liberal Alliance — som er forligspart — har valgt at stå uden for Spilpakke 1, kan disse specifikke elementer kræve særskilte forhandlinger.

Politisk opbakning og modstand

10 ud af 11 partier bag aftalen

Sjældent har et dansk politisk forlig haft så bred opbakning:

Underskrivere: Socialdemokratiet (S), Venstre (V), Moderaterne (M), Socialistisk Folkeparti (SF), Danmarksdemokraterne (DD), Det Konservative Folkeparti (K), Enhedslisten (EL), Radikale Venstre (RV), Alternativet (ALT) og Dansk Folkeparti (DF).

Det politiske spektrum dækker fra Enhedslisten på venstrefløjen til Dansk Folkeparti på højrefløjen — en bredde, der gør det næsten sikkert, at indholdet overlever en regeringsdannelse uanset koalition.

Liberal Alliance: Det eneste parti udenfor

Liberal Alliance valgte at stå uden for aftalen. Skatteskatteordfører Steffen Frølund begrundede det med, at partiet er "utilfreds med, at spilpakken finansieres af virksomheder, der intet har med spillebranchen at gøre". LA ser desuden reklamerestriktionerne som et principielt indgreb i den frie kommunikation mellem virksomheder og forbrugere — et argument, der ligger i tråd med partiets generelle skepsis over for erhvervsregulering.

LA's position er relevant, fordi partiet potentielt kan indgå i en ny regeringskoalition. I så fald kan de kræve ændringer eller indrømmelser som betingelse for at støtte genfremsættelsen af lovforslaget.

Samtlige foreslåede ændringer

1. Reklame- og markedsføringsrestriktioner

Reklamereglerne er den mest synlige del af Spilpakke 1 og den, der har fået mest mediedækning. Her er det fulde overblik:

Tiltag	Beskrivelse
Fløjt-til-fløjt-forbud	Totalt forbud mod gambling-reklamer fra 10 minutter før kampstart til 10 minutter efter kampen slutter — gælder TV, streaming og radio under live sport
200-meter skolezone	Forbud mod al gambling-reklame inden for 200 meter af folkeskoler, gymnasier og ungdomsuddannelsesinstitutioner — rammer både billboards, digitale skærme og stadionreklamer
Offentlig transport	Forbud mod gambling-reklamer i og på busser, tog, metro, S-tog og stationer
Kendis-forbud	Forbud mod brug af kendte personer, idrætsudøvere og autoritetsfigurer i gambling-reklamer
Under 25-forbud	Ingen personer under 25 år må optræde i gambling-reklamer
Børneappel-forbud	Forbud mod animerede figurer, tegneseriefigurer, børnemediefigurer og alt indhold specifikt designet til at appellere til mindreårige
SoMe-aldersfiltre	Obligatoriske aldersverifikationsfiltre på alle gambling-promoveringer på sociale medier
Influencer-regulering	Nye specifikke regler for "gamefluencere" — gambling-influencers og streamere, der promoverer casinoer og betting
Automatisk monitorering	Teknologibaseret automatisk overvågning for at opdage ulovlig gambling-markedsføring på digitale platforme

Fløjt-til-fløjt-forbuddet har tiltrukket mest debat, fordi det rammer direkte ind i sportskanalernes mest værdifulde reklametid. I dag kører gambling-reklamer intensivt i pauserne under Superliga-kampe, Champions League og andre store sportsbegivenheder.

2. Bonus- og spillerbeskyttelse

En stribe nye regler skal begrænse operatørernes muligheder for at fastholde spillere med aggressive bonusprogrammer:

Tiltag	Beskrivelse	Formål
Velkomstbonus-ændring	Forbud mod "gratis pengespil" som velkomstbonus	Reducere incitamentet til at oprette konti impulsivt
VIP-loft	VIP-præmier maks. 1.000 DKK	Stoppe eskaleringsspiralen, hvor storspi­lere fastholdes med luksuspræmier
Direkte bonuskøb forbudt	Man kan ikke købe sig til bonusser	Fjerne mekanik, der øger indbetaling
Obligatoriske indbetalingsgrænser	Påkrævede lofter på alle spillerkonti	Forhindre ukontrolleret forbrug
Obligatoriske tabsgrænser	Nye tabslofter indføres	Sætte hård grænse for, hvor meget man kan tabe
Karensperiode	Ventetid (fx 24-72 timer) før spillere kan hæve deres grænser	Forhindre impulsforhøjelser i "heat of the moment"
Forudindstillede grænser forbudt	Forbud mod forudindstillede loftmuligheder, der opfordrer til højere forbrug	Neutral præsentation af grænsevalg
Udbetalings-annullering forbudt	Spillere kan ikke annullere en igangværende udbetaling	Forhindre, at spillere fortryder og spiller pengene op
15-minutters session timeout	Automatisk timeout ved inaktivitet	Bryde automatisk spilsession
Forbrugsoversigt	Obligatorisk synlig oversigt over forbrug, tab og tid brugt før hver ny indbetaling	Tvinge informeret beslutning

Særligt udbetalings-annulleringsforbuddet er værd at fremhæve. I dag tillader de fleste casinoer, at spillere kan annullere en udbetaling, der er under behandling, og i stedet bruge pengene videre. Denne mekanik udnyttes direkte af problemspillere i impulssituationer, og forbuddet har bred opbakning fra behandlingsorganisationer.

3. Affiliate-regulering

Et af de mest kontroversielle og potentielt mest vidtrækkende elementer i Spilpakke 1 rammer affiliate-branchen direkte:

• Revenue share-forbud: Det foreslås at forbyde "omsætningsbaseret kommission" — den branchestandard-model, hvor affiliates (herunder casino-sammenligningssider) tjener en procentdel af de henviste spilleres nettotab hos operatøren. Denne model, typisk kaldet revenue share, udgør rygraden i den globale casino-affiliate-industri
• Udvidet blokeringsbeføjelse: Spillemyndigheden får hjemmel til at blokere affiliate-sider, der promoverer ulicenserede operatører — en beføjelse, myndigheden hidtil kun har haft over for selve gambling-siderne

Konsekvensen af et revenue share-forbud vil være gennemgribende. Det tvinger affiliates over på alternative modeller som CPA (cost per acquisition — engangsbetaling per ny spiller) eller hybridmodeller, hvilket markant ændrer indtjeningspotentialet og forretningslogikken i branchen.

4. ROFUS-forbedringer og MitSpil-appen

ROFUS — Danmarks register over selvudelukkede spillere — får en markant opgradering:

• Forlængede udelukkelsesperioder: Nye, længere tidshorisonter for selvudelukkelse
• Forældreregistrering: Forældre får mulighed for at registrere mindreårige børn i ROFUS proaktivt
• Automatisk annullering: Når en spiller registrerer sig i ROFUS, annulleres alle aktive væddemål automatisk, og indsatserne tilbagebetales
• MitSpil-app: En helt ny national app, der giver spillere et samlet overblik over deres forbrug på tværs af alle licenserede gambling-platforme. Tanken er, at en spiller, der er registreret hos fem forskellige casinoer, for første gang kan se det samlede billede ét sted

MitSpil-appen er potentielt det mest ambitiøse element i hele pakken. En lignende løsning — BankID-baseret — er allerede indført i Sverige med blandede erfaringer. Spørgsmålet er, om den tekniske integration på tværs af operatører kan realiseres effektivt.

5. Spillemyndighedens udvidede beføjelser

Spillemyndigheden — det danske tilsynsorgan for gambling — får markant udvidede redskaber:

• Udvidet blokeringshjemmel: Bredere mulighed for at blokere ulovlige gambling-sider via DNS-blokering hos danske internetudbydere
• Banksamarbejde: Styrket samarbejde med danske banker om at blokere betalinger til og fra illegale operatører
• Fysisk inspektionsret: Ny beføjelse til fysisk inspektion ved mistanke om pyramidespil
• Bødeberegningsprincipper: Tydeligere og mere gennemskuelige principper for, hvordan bøder beregnes ved overtrædelser
• Skolenetværksblokering: Gambling-sider blokeres på skoler og ungdomsuddannelsers netværk

En bemærkelsesværdig afsløring i forbindelse med høringen: Spillemyndigheden bekræftede, at der i dag ikke er krav om, at søsterselskaber inden for gambling-koncerner oplyser om indbyrdes forbindelser under licensprocessen. Eksemplet, der blev fremhævet, var Soft2Bet, der driver lovlige danske datterselskaber, mens moderselskabet har internationale straffedomme. Denne "koncern-blindhed" i licenssystemet er ikke adresseret i Spilpakke 1.

6. Forebyggelse, behandling og forskning

Post	Beløb	Tidshorisont
Årlig bevilling til forebyggelse og behandling	40 mio. DKK/år	Fra 2028
Behandlingscentre (akut)	8 mio. DKK	2026
Udvidelse af ungdomsbehandling	800.000 DKK	2026
Forskningsbevilling	2,5 mio. DKK	Hvert 2. år

De 40 mio. DKK årligt udgør ca. 1,5 % af statens 2,7 mia. DKK i spilleafgiftsindtægter. Til sammenligning bruger UK's GambleAware over 300 mio. DKK årligt på et marked, der er ca. 10 gange større — altså en proportionelt højere sats.

Enhedslistens Sigurd Agersnap har kaldt bevillingen "økonomisk utilstrækkelig", mens Kristeligt Dagblad i en leder gik videre og argumenterede for et totalt forbud mod al gambling-reklame.

7. Planlagt ikrafttræden (før bortfald)

Fase	Dato	Indhold
Fase 1	1. juli 2026	Reklamerestriktioner, bonuslofter, ROFUS-udvidelser
Fase 2	1. januar 2027	Resterende initiativer inkl. MitSpil-app og udvidede tilsynsbeføjelser

Begge datoer er nu forældede grundet lovforslagets bortfald. Nye ikrafttrædelsesdatoer fastsættes, når lovforslaget genfremsættes.

Høringssvar: Branchens reaktioner i detaljer

Den offentlige høring løb frem til 6. januar 2026. De indsendte svar blev samlet i et høringsskema, der blev vedlagt lovforslag L 127 som Bilag 1. Her er de vigtigste stemmer — og hvad de faktisk sagde:

Spillebranchen (brancheforeningen for danske licenserede operatører)

Direktør Morten Rønde var den primære og mest citerede branchetalsmand:

• Mod fløjt-til-fløjt-forbuddet: Spillebranchen foreslog i stedet et loft på maksimalt 3 gambling-reklamer per reklameblok, ligesom TV2 allerede havde implementeret frivilligt. Argumentet var, at et totalforbud er ude af proportion, når frivillig selvregulering allerede har reduceret eksponering
• Økonomisk analyse: Branchen estimerede den samlede økonomiske effekt til ca. 300 mio. DKK — tre gange højere end regeringens eget skøn på 25 mio. DKK i tabt skatteindtægt. Forskellen skyldes, at regeringens tal kun dækker direkte afgiftstab, mens branchens tal inkluderer afledte effekter (tabt reklameindtægt, jobeffekter, sponsorater)
• Sortmarkedsadvarsel: Rønde advarede gentagne gange om, at for streng regulering ville skubbe spillere over mod ulovlige, ulicenserede operatører, der ikke betaler dansk skat eller overholder ansvarligt spil-regler. Han kaldte live sport-reklamer for branchens "absolut vigtigste markedsføringskanal"

Danske Spil (halvstatsligt)

Danske Spil befandt sig i en usædvanlig kontroversiel position. Som halvstatsligt selskab (ejet 80 % af den danske stat via Danske Spil A/S) kunne man forvente, at de støttede regeringens linje. I stedet trak de overskrifter af den forkerte grund:

• Socialdemokratiets skatteordfører Anders Kronborg kaldte Danske Spils fortsatte aggressive markedsføring efter aftalens underskrivelse for "grotesk". Han sagde, at Danske Spil havde "fuldstændig misforstået de politiske signaler" i Spilpakke 1
• CEO Nikolas Lyhne-Knudsen forsvarede sig med argumentet, at hvis reguleret gambling gøres "for kedeligt", ville det skubbe problemspillere over i det uregulerede sorte marked — "i baggårde og gyder", som han formulerede det
• Debatten blottede en fundamental spænding: staten tjener milliarder på spilleafgifter fra et selskab, den selv ejer — samtidig med at den regulerer mod de selvsamme aktiviteter

Dansk Industri (DI)

DI afgav høringssvar den 6. januar 2026, udarbejdet af Senior Policy Consultant Lars Hammer. DI's bekymringer fokuserede primært på:

• Reguleringsbyrdernes effekt på erhvervslivets generelle konkurrenceevne
• Risikoen for, at restriktioner skubber aktivitet ud af det regulerede marked
• Behovet for proportionalitet i de foreslåede indgreb

Dansk Erhverv / Kreativitet & Kommunikation

Dansk Erhverv svarede via deres underorganisation Kreativitet & Kommunikation, som repræsenterer reklame-, medie- og kommunikationsbranchen. Deres fokus var:

• Reklamerestriktionernes afledte konsekvenser for medieøkosystemet
• Tab af reklameindtægter, der finansierer dansk medieproduktion (sport, nyheder, underholdning)
• Bekymring for, at dansk medieproduktion bliver underfiansieret, hvis en stor annonceringskategori fjernes

TV2 og Viaplay (mediehusene)

Mediebranchen reagerede med alarm:

• TV2: Estimerede et direkte indtægtstab på "et tocifret millionbeløb" i reklameindtægter. Kommerciel direktør Stig Møller Christensen påpegede, at pre-match-, halvleg- og post-match-slottene er blandt de dyreste og mest eftertragtede reklametider — og at gambling-annoncører er blandt de største købere af denne tid
• Viaplay: Advarede direkte om, at regningen "kan ende hos kunderne" i form af højere abonnementspriser. Logikken: Hvis gambling-reklameindtægter forsvinder, skal enten sportsrettighederne genforhandles (til lavere priser), eller kunderne skal betale mere

Den underliggende bekymring er, at dansk sportsmediering i høj grad er finansieret af gambling-reklamer. Fjernes denne indtægtskilde, kan det betyde færre sportskanaler, dårligere dækning eller markant højere abonnementspriser for seerne.

Sportsklubber og forbund

Brøndby IF flagede et helt konkret praktisk problem: Deres sponsoraftale med Betano (indgået sommer 2025, løber til sommer 2028) kan komme i direkte konflikt med den foreslåede 200-meter skolezone. Årsagen er, at Brøndby Gymnasium ligger inden for stadionkompleksets 200-meter-radius — hvilket potentielt betyder, at Brøndbys stadionreklamer med Betano-branding bliver ulovlige.

Fodboldklubber generelt er bekymrede for tabet af betting-sponsorater, som udgør en væsentlig del af Superliga-klubbernes kommercielle indtægter.

DSJC (Dansk Selskab for Børnekultur)

DSJC kaldte Spilpakke 1 "et vigtigt skridt fremad", men kritiserede en markant blindvinkel: Gambling-lignende mekanikker i populære videospil — loot boxes i FC-serien (tidligere FIFA), weapon cases i Counter-Strike 2, gacha-mekanikker i mobilspil — forbliver helt uregulerede i Spilpakke 1. DSJC argumenterede kraftigt for, at Spilpakke 2 bør adressere dette, da det er denne type eksponering, der normaliserer gambling-adfærd hos unge.

Sundhedsfaglige og forbrugerbeskyttelse

• Kristeligt Dagblad argumenterede i en ledende artikel for, at Spilpakke 1 "ikke er ambitiøs nok" og advokerede for et totalt forbud mod al gambling-reklame i Danmark
• Behandlingsorganisationer hilste tiltag som udbetalings-annulleringsforbuddet og MitSpil-appen velkommen, men kritiserede finansieringen som utilstrækkelig

Konsekvenser for det danske gambling-marked

For online casinoer med dansk licens

Casinoer med dansk licens fra Spillemyndigheden vil mærke Spilpakke 1 på flere fronter:

• Bonusprogrammer: Omlægning af velkomstbonusser (ingen gratis pengespil), VIP-loft på 1.000 DKK, forbud mod køb af bonusser
• Spillergrænser: Obligatoriske indbetaling- og tabsgrænser med karensperiode og forbrugsoversigt
• Udbetalinger: Forbud mod annullering af igangværende udbetalinger
• Markedsføring: Massivt indskrænket reklameplads — intet live sport, ingen kendisser, ingen SoMe uden aldersfilter
• Teknisk: 15-minutters session timeout, automatisk forbrugsoversigt, integration med MitSpil

For betting-selskaber

• Mister live sport-reklamer — beskrevet af Spillebranchen som den "absolut vigtigste markedsføringskanal"
• 200-meter-zonen rammer stadionsponsorater direkte
• Kendis- og sportsstjerneforbuddet fjerner en kernemekanisme i brandingstrategien
• Estimeret samlet brancheeffekt: 300 mio. DKK ifølge Spillebranchen

For affiliates og sammenligningssider

Affiliate-branchen er potentielt den hardest ramte:

• Revenue share-forbuddet rammer direkte standardforretningsmodellen, hvor affiliates tjener en procentdel af henviste spilleres nettotab. De fleste casino-sammenligningssider og review-portaler driver deres forretning på denne model
• Alternativet — CPA-modeller (engangsbetaling per ny spiller) — giver typisk lavere og mindre forudsigelig indtjening
• Spillemyndigheden får hjemmel til at blokere affiliate-sider, der promoverer ulicenserede operatører
• Den samlede effekt kan betyde konsolidering i affiliate-branchen, hvor mindre aktører lukker eller sælger til større spillere

For danske spillere

Spillere får en markant styrket beskyttelsespakke:

• Mere kontrol: Obligatoriske indbetalings- og tabsgrænser, session timeouts, forbrugsoversigter
• Bedre overblik: MitSpil-appen giver samlet forbrugsoversigt på tværs af alle platforme
• Stærkere ROFUS: Forbedret selvudelukkelse med forældreregistrering og automatisk tilbagebetaling
• Impulsbeskyttelse: Udbetalings-annulleringsforbuddet og karensperioden før grænseforhøjelser beskytter mod beslutninger i "varmen"
• Færre reklamer: Markant reduktion i gambling-eksponering, særligt under sport

Kritikere påpeger dog en potentiel negativ effekt: Hvis det regulerede marked bliver for restriktivt, kan spillere søge mod uregulerede sider uden for dansk jurisdiktion — sider, der netop ikke har de beskyttelsesmekanismer, Spilpakke 1 indfører.

Den økonomiske elefant i rummet

En dimension, der ofte overses i den politiske debat, er den strukturelle interessekonflikt i dansk gambling-regulering:

• Staten indkasserer 2,7+ mia. DKK årligt i spilleafgifter
• Staten ejer 80 % af Danske Spil — markedets største aktør
• De 40 mio. DKK i forebyggelsesmidler udgør 1,5 % af afgiftsindtægten
• Danske Spil beskyldes for aggressiv markedsføring af de samme politikere, der ejer selskabet

Denne dobbeltrolle — som både regulator og markedsaktør — er ikke ny i dansk kontekst (sammenlign med tidligere tobaksregulering), men den er bemærkelsesværdigt underbelyst i den offentlige debat om Spilpakke 1.

Hvad sker der videre?

1. Regeringsdannelse skal først afsluttes — forhandlingerne pågår fortsat
2. En ny regering skal genfremsætte lovforslaget (enten L 127 i uændret form eller en revideret version)
3. Lovforslaget skal igennem alle tre folketingsbehandlinger forfra — førstebehandling, udvalgsbehandling, andenbehandling og tredjebehandling
4. Med 10 ud af 11 partier bag aftalen forventes den at overleve i stort set samme form
5. Den præcise tidsplan rykker sig — mest realistisk er vedtagelse efterår 2026 med ikrafttræden 2027
6. Liberal Alliances rolle i en eventuel koalitionsregering kan medføre justeringer
7. Spilpakke 2 — med fokus på loot boxes, gaming-gambling-krydsfeltet og nye platforme — er under paralel udvikling og kan blive fremsat i 2027

Én ting er sikkert: Den brede politiske opbakning (10/11 partier) gør det næsten umuligt, at Spilpakke 1 forsvinder helt. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår og i hvilken form den vedtages.

Relaterede artikler om Spilpakke 1

Vi har skrevet en serie dybdegående artikler om de enkelte elementer i Spilpakke 1:

• Free spins som velkomstbonus forbydes — hvad bonusforbuddet betyder for danske spillere
• Fløjt-til-fløjt: Det nye reklameforbud — konsekvenserne for dansk sport og medier
• MitSpil-appen og det nye ROFUS — styrket spillerbeskyttelse og selvudelukkelse
• Revenue share-forbuddet — hvordan affiliate-branchen kan ændre sig for altid
• Slut med kendte i spillereklamer — hvem rammes, og hvad erstatter dem?
• Danmark vs. Europa — sammenligning med UK, Sverige, Italien, Spanien og Norge
• Loot boxes og Spilpakke 2 — 17 organisationer kræver handling
• Koncern-blindhed i licenssystemet — Soft2Bet-sagen afslører regulatorisk hul

Vi opdaterer denne artikel løbende, når der er nyt om regeringsdannelsen, lovforslagets genfremsættelse og eventuelle ændringer i indholdet.